Projekt: Tønsberg Centrum

Byudvikling


Vundet paralleopdrag 2015

Vundet Urban transformation og landskabs plan 2018

Igangværende

Type
Urban transformation

Adresse
Tønsberg Centrum, Tønsberg

Areal
I alt 114 Ha gader og pladser

Bygherre
Tønsberg Kommune

Samarbejde
Henning Larsen, Multiconsult

Foto
-

Tønsberg bymidte stod over for store udfordringer: Byens gamle centrum var todelt og adskildt fra havnefronten med en tung trafikåre igennem centrum. Byggegrunde midt i centrum var for dyre at udvikle på grund af arkæologiske forhold i Norges ældste by. Overbelastede renseanlæg, forurenet kanalvand, vandmangel omkring kulturminderne, få grønne områder og manglende sociale mødesteder. Disse udfordringer er blevet omdannet til innovative løsninger, der skaber en nutidig, bæredygtig og levende bymidte.

Hvad hvis vi lader fortiden guide os?

Ved at kunne fortætte byen igen og genoprette de gamle brostensbelagte gader fra havnen til slottet og genintroducere historiske materialer og metoder, har projektet genskabt byens historiske identitet. Kulturmindefund er blevet synliggjort, og de gamle allmenninger ved kanalen er genåbnet som vigtige forbindelser. Resultatet: En bymidte, der bevarer sin sjæl, mens den tilpasser sig nutidens behov.

Hvad hvis regnvand bliver en ressource?

I stedet for at se regnvand som et problem, er det nu en central del af byens liv. Vand opsamles, renses og udnyttes lokalt – synligt og rekreativt. Regnbed, grønne korridorer og synlige vandløb integreres i bybilledet, så vandet skaber nye attraktioner og mødesteder. Resultatet: Renseanlægget aflastes, vandkvaliteten i kanalen forbedres, og byen bliver grønnere og mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.

Hvad hvis gaderne bliver fællesskabets rum?

Ved at minimere biltrafikken og prioritere fodgængere og cyklister, er bymidten blevet et trygt, socialt og levende rum. Gaderne er omdannet til steder for spontane møder, leg og ophold. Resultatet: En bymidte, der inviterer til fællesskab og aktivitet.

Hvad hvis vi designer byen for mennesker og natur?

Projektet har skabt en blå, grøn, social og sund by. Den blå by håndterer vand på overfladen, så det bliver en synlig og rekreativ del af byen. Den grønne by tiltrækker natur med regnbed og nye grønne områder, der forbedrer mikroklimaet og reducerer luftforurening. Den sociale by skaber liv og samvær med nye mødesteder og aktiviteter for både børn og voksne. Endelig fremmer den sunde og sikre by sundhed og trivsel med bedre forhold for gående og cyklende.Vandet giver liv viser, hvordan en by kan være forankret i fortiden, levet i nutiden og rustet til fremtiden – alt sammen ved at tænke ud fra de historiske træk i fortætning og udviklingen af Norges ældste by.