Projekt: KODE 4
Lysverkbygget og KODE 4
Lysverkbygget, i dag kendt som KODE 4, er strategisk placeret mellem Lars Hilles gate, Strømgaten og Rasmus Meyers allé. Oprindeligt opført som administrationsbygning for Bergen Lysverker, rummer det en arkitektur, der balancerer mellem nyklassicisme og modernisme. Bygningen har både høj arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. I dag fungerer den som kunstmuseum – men hvad hvis den kunne noget mere som kunstmuseum med sin centrale beliggenhed i Bergen by?
I tæt samarbejde med KODE, Henning Larsen og Rambøll for Bergen Kommune, har vi udforsket potentialet i at transformere bygningen, så den i endnu højere grad møder nutidens krav til kuratering, funktionalitet og tilgængelighed.
For eksempel er det eksisterende ventilationssystem utilstrækkeligt til at skabe det stabile indeklima, kunsten kræver. Kunne vi gentænke de tekniske installationer, så både udstillinger og besøgende får bedre forhold – uden at gå på kompromis med interiørets bevaringsværdige elementer som vestibylen og trappehallen?
Samtidig rejser museets behov for fleksibilitet spørgsmålet om rummets struktur. Hvad hvis vi kunne skabe store, åbne udstillingsrum med mulighed for variation og bevægelse, rum hvor kunsten kan udspille sig frit og invitere publikum med ind? Målet er ikke kun at vise kunst, men at gøre rummet til en del af oplevelsen. Her bliver det essentielt, at se på muligheden for at udvide døråbninger og forbedre logistikken, så både værker og besøgende kan bevæge sig uhindret gennem museet.
Vi har ikke blot analyseret de tekniske og arkitektoniske muligheder, men også lyttet til anbefalingerne fra Byantikvaren og Byarkitekten, og har ladet os lede af ønsket om at fremhæve og bevare det historiske, samtidig med at vi åbner for det nye. Hvad hvis Lysverkbygget ikke kun blev et sted for kunst, men et aktivt og inviterende museum, der spejler både sin fortid og sin fremtid?
Denne tilgang har gjort det muligt at identificere de konkrete udfordringer og samtidig formulere en vision, hvor KODE 4 fremstår som et moderne, tilgængeligt og levende kunstmuseum.
Kasper Kyndesens rolle i dette mulighedsstudie fra 2020 hos Henning Larsen var, Ansvarlig Partner og Design Direktør.
Læs mere om projektet her:
Kode vil bygge om Lysverket for 300 millioner kroner når asbesten fjernes