Projekt: Grønnegården

Transformation
Biobaserede materialer

Igangværende

Færdigstilles september 2025

Type
Fællesbolig

Adresse
Næsvej 4, 4850 Stubbekøbing

Areal
I alt 507 m²

Bygherre
Kollektivet Grønnegården

Samarbejde
-

Foto
Kasper Kyndesen

Fællesskabet først – Fællesskab skaber vi sammen Grønnegården er et kollektiv bestående af tre familier, der har købt en gammel lade og et hovedhus på Falster. Vores vision er at skabe et bæredygtigt bofællesskab, hvor vi på tværs af generationer og behov lever sammen og deler værdierne om fællesskab, genbrug og ansvarlighed.

Et åndehul på tværs af generationer Hovedhuset, et ældre rødt teglstenshus fra 1955, vil blive revet ned og fungere som materialebank for den bagvedliggende gule fuldmurede lade. Teglfacaden fra hovedhuset bliver revet ned, og teglstenene vil blive genbrugt som nye indervægge i laden. Trægulve, døre, karme og vinduer genbruges i indretningen af laden. Ladens tag skal skiftes, og en synlig indvendig trækonstruktion vil bære det nye tag og isolering.

Stærke traditioner Alt, hvad der tilføres, vil være biogene materialer som lerpuds, Hempcreed og linoliemaling. Vi ønsker at bevare og styrke traditionen for håndværk og bæredygtighed, så vores hjem bliver et levende vidnesbyrd om, hvordan gamle materialer kan få nyt liv.

Fælles ansvar & pligter i vores fælles projekt. For at kunne leve sammen på tværs af aldre og behov har vi defineret rammerne for brugen og værdierne af vores fælles sted. Manifestet er udviklet gennem workshops, hvor alle familier har deltaget i at skabe rammerne for bofællesskabet. Alle deltager aktivt i transformationen fra lade til bofællesskabet Grønnegården, fra når der skal ryddes ud på hølofterne, rives ned, til der skal bygges op igen.

Forståelse & plads til forskellige behov til forskellige tider
Lokale håndværkere støber gulve og bygger de indvendige trækonstruktioner og tag. Alt andet – indervægge, baderum, værelser og indskudte dæk, bygges i fællesskab. Vi skaber plads til forskellige behov og livsfaser, så alle kan føle sig hjemme og have indflydelse på vores fælles fremtid på Grønnegården.