Projekt: Ny Vgs og Højskole i Diakonhjemmet Hage, Oslo

Igangværende

Type
Campus plan og designmanual, Gymnasium og VID Højskole

Adresse
Diakonhjemmets Hage, Oslo

Areal
I alt 35.000 m²

Bygherre
Diakonhjemmet

Samarbejde
WSP

Foto
HL og Vivid vision

Diakonhjemmets motto ”Tage vare på skaperværket” har været retningsgivende for udviklingen og identiteten af den nye campusplan, den nye videregående skole og VID Høyskole i Diakonhjemmets Hage.

I fælles workshops, udviklede vi programmerne for skolerne og campusområdet med brugere og bygherre, spurgte vi: Hvad hvis både unge, ældre og naturen kunne favnes i en samlet helhedsplan for den nye VGS og VID Høyskole? For at indfri ambitionen om en bæredygtig identitet måtte vi bygge med biogene materialer, integrere begrønnede facader og tage samt skabe parkrum, der understøtter biodiversitet.

Før de første skitser blev tegnet, undersøgte vi, hvordan disse valg ville påvirke kvadratmeterprisen for bebyggelsen af VID Høyskolen og den nye VGS. Med et fælles referencegrundlag og en nydefineret targetpris, godkendt af Diakonhjemmets styre, kunne vi indlede udviklingen i tæt samarbejde med WSP.

Den nye campus bliver et forbilledeprojekt for bæredygtig campusudvikling, og bygger videre på Diakonhjemmets helhed – et sted, der i dag rummer hospital, boliger, ældreboliger og undervisningslokaler for VID Høyskole. Stiftelsen Diakonhjemmet har samtidig fået udarbejdet en designmanual for hele ejendommen og Diakonhjemmets Hage, samt et forprojekt til en ny offentlig plads ved metrostoppestedet i tilknytning til den kommende høyskole.

Campusudvidelsen omfatter en ny videregående skole til 810 elever, et gymnasium, en multihal og nye arealer for VID Høyskole. Projektet integrerer skolerne og landskabet i en samlet udvidelse af campusområdet, hvor materialevalg og grønne facader giver byggeriet en stærk bæredygtig identitet – fra konstruktion og energi til biodiversitet.

Vi har inddraget brugere og bygherre for at sikre bæredygtighedsambitioner, inklusion og et design, der tager hensyn til besøgende, naboer og samfundet generelt. Bygningerne opføres som hybrid konstruktioner med massive trækonstruktioner i limtræ, valgt ud fra krav til fleksibilitet, funktionalitet og reduktion af CO₂-udledning. Den videregående skole og høyskolen rummer specialområder, blandt andet lokaler til musik og sygeplejerskeuddannelsen.

Et universelt design – både inde og ude – har været et centralt tema. Uderummene er tilgængelige for alle: studerende, forskere, ældre, børn, naboer og besøgende. Ledelinjer, læsbarhed og belysningsplaner skal gøre det trygt og overskueligt at færdes, også i aftentimerne.

Torvearealet i campus bliver et grønt og aktivt samlingspunkt med siddepladser langs bede og store træer, indrettet til ophold og aktiviteter året rundt.

Kasper Kyndesens rolle i projektet var Ansvarlig Partner og Design Direktør, fra vundet konkurrence i 2020 og den efterfølgende udvikling af projekterne i Diakonhjemmets Hage frem til 2025.

Se mere om projekterne her:

Et byggeprosjekt og en drøm - Diakonhjemmet hage