Projekt: Borgevej 13

Transformation
Biobaserede materialer

Igangværende

Færdigstilles Oktober 2027

Type
Bolig

Adresse
Borgevej 13, 2800 Kongens Lyngby

Areal
I alt 250 m²

Bygherre
Privat

Samarbejde
Michael Serritslev Rådgivende ingeniør

Foto
Kasper Kyndesen

Projektet vedrører ombygning og transformation af boligen på Borgevej 13 med respekt for den eksisterende arkitektur og med henblik på at forbedre funktionalitet, dagslysforhold, kontakt til haven samt rummelige kvaliteter.

Udviklingen tager afsæt i et fint og harmonisk hus med en tilhørende have, men som i sin nuværende form er præget af begrænsninger. De små og højtsiddende vinduer reducerer dagslyset og udsynet. Forbindelsen mellem hus og have er svag. Samtidig betyder opdelingen af rummeligheder og funktionerne – særligt i stueetagen – at de fælles kvadratmeter ikke udnyttes optimalt i hverdagens brug.

Hvad hvis huset i stedet blev åbnet op med nye, optimerede facader og større vinduer mod haven. Så lyset kunne strømme ind og kontakten til haven styrkes? Hvad hvis stueetagen blev disponeret på ny, så de eksisterende kvadratmeter blev udnyttet bedre, og husets rumlige kvaliteter fik lov at udfolde sig? Hvad hvis en kvist på første sal kunne skabe nye muligheder for et badeværelse og give bedre rammer for indretningen dér? Og hvad hvis kælderen blev transformeret med gulvvarme, badeværelse og måske et ekstra opholdsrum, så hele huset kom til at fungere mere fleksibelt og tidssvarende?

Med disse greb åbnes der for en række løsninger med et hus der i højere grad understøtter hverdagen, hvor fællesskab og funktionalitet går hånd i hånd, og som samtidig giver rum for at samle familie og gæster til særlige lejligheder. Projektet handler dermed ikke blot om at forbedre en bolig, men om at forløse og forstærke de iboende kvaliteter i Borgevej 13, så det bliver et dynamisk og levende hjem med et naturligt samspil mellem hus, have og hverdag.